Forældrene giver udtryk for, at de gerne vil bidrage til maddage. Derfor har vi indlagt 3 maddage med medbragt mad. Da fødevarestyrelsen har nogle regler for medbragt mad i daginstitutioner, som vi skal overholde, er der et skema på den enkelte stue med de muligheder, der er for medbragt mad. Derudover har vi i Lærkereden en sundhedspolitik, som også inspirerer os til at tænke sundt.

Maddage giver børnene mulighed for at forholde sig til maden sammen med deres kammerater. Vi har gode erfaringer med at have små kokke med i køkkenet og inddrager børnene i snakken om hvor maden kommer fra. Børnene indgår i arbejdet med at forberede maden, dække bord, lave bordpynt, smøre maden, holde bordskik, sende maden rundt m.m., som vi mener, er vigtigt. Samtidig er der masser af anden læring i forbindelse med tilberedningen i køkkenet, eks. noget om farver – en tomat er rød, en banan gul, former, størrelser osv.

P.s. medbragt mad gælder ikke børn i vuggestuen (dog undtaget påskefrokosten)

Publiceret 17-01-2016